Kandiseret klementinskal

Sidste lavede jeg kandiseret appelsinskal, som var rigtig lækkert og meget bedre, end det man kan købe i butikkerne. Så i år har jeg gentaget projektet bare med klementiner og lavet kandiseret klementinskal istedet for. Og det smager faktisk meget bedre end appelsinskal – lidt a la bergamot. Det er meget mere krydret og kommer til at smage rigtig godt sammen med de brunkager jeg skal bage lige om lidt.

Kandiseret klementinskal 002 Continue reading “Kandiseret klementinskal”

Et fif til æblerester – stop spild af mad

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg ELSKER æbler. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til æblerne kommer i sæson. Og når de så endelig er her spiser jeg MANGE æbler om dagen… Det resulterer i mange æbleskrog og skræller. Og der er absolut ikke nogen grund til at smide disse ud. Man kan for eksempel lave en rigtig lækker æblegelé af resterne. Så en rigtig god måde at stoppe madspil er at gemme disse æblerester.

Jeg skærer kernehusene fra – piller de kerner ud jeg kan komme til og så smider jeg dem i en pose i fryseren. Det samme kan du gøre med æbleskrællerne. På den måde samler man en masse æblerester sammen, og pludselig har man nok til at lave en lækker omgang æblegelé.

æblerester til gele Continue reading “Et fif til æblerester – stop spild af mad”

Sønderjysk rugbrødslagkage – nu som cupcake

Rugbrød, hasselnødder, solbærmarmelade og flødeskum… En super lækker kombination! De kan noget med kage de sønderjydere… Denne cupcake er et redesign af en sønderjysk rugbrødslagkage som cupcakes – eller brødtorte cupcakes. Kagerne består af en rugbrødskage fyldt med solbærmarmelade og toppet med flødeskum. En lækker lille kage fuld af smag og forskellige konsistenser.

Sønderjysk rugbrødslagkage cupcakes Continue reading “Sønderjysk rugbrødslagkage – nu som cupcake”

Cupcakes med rosmarin og bergamot

Jeg serverede denne kage for en veninde – som ellers spiser meget kage – og hun mente, at det var den bedste kage hun havde fået i meeeeeget lang tid…

Jeg kan rigtig godt lidt at bruge uventede ingredienser i kage – så det har jeg gjort med denne cupcake. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger krydderurter i en cupcake! Rosmarinen og bergamotten spiller rigtig godt sammen og giver en dejlig frisk smag. Disse kager består af en dej med rosmarinsukker, fyldt med hvid chokoladeganache med rosmarin og en cream cheese frosting med bergamot. Hvis du ikke har adgang til bergamot, så tror jeg også at denne opskrift ville smage super godt med citronskal i istedetfor.

Cupcakes med rosmarin og bergamot 028 Continue reading “Cupcakes med rosmarin og bergamot”

Cookies med bergamot, chili og hvid chokolade

Jaja… Min blog handler om cupcakes… Men nogen gange må man da godt træde lidt ved siden af, må man ikke? Jeg kan nemlig rigtig godt lide en stor cookie, der på en en gang er sprød, blød og sej. Grundopskriften på selve dejen har jeg lånt fra Sarahs Kager. Hun laver generelt nogle super lækre kager, men jeg synes at hendes Amerikanske Cookies med chokoladestykker er helt fantastiske… De er uden sammenligning de bedste cookies jeg har lavet.

Disse cookies har en fin lille snert af chili. De er ikke stærke, men de bider en lille smule. Det er så svært at sige noget generelt om, hvor meget chili, der skal i en opskrift, før den har den rigtige smag… Så prøv dig lidt frem… Jeg har brugt bergamotfrugter, som jo desværre er lidt besværlige at få fat på… De har en helt særlig smag, man ikke kan få fra andre citrusfrugter. Men jeg tror også at denne opskrift ville smage rigtig godt med klementinskal…

cookies med bergamot chili hvid chokolade 005 Continue reading “Cookies med bergamot, chili og hvid chokolade”

Ris a la mande cupcakes

Det er 3. søndag i advent, og det betyder at der her kommer endnu en julecupcake. Denne gang er det den gode gamle ris a la mande, der er blevet skilt ad og genskabt som en cupcake. Det er blevet til en kirsebærkage fyldt med kirsebærsovs, toppet med ris a la mande og pyntet med hakkede mandler og hjemmelavet kirsebærkrymmel.

ris a la mande cupcakes 012 Continue reading “Ris a la mande cupcakes”

Nellike-appelsiner… Nu som cupcakes

Det er 2. søndag i advent og det betyder, at der kommer en ny opskrift på en julecupcake. Denne gang er den en appelsin cupcake med nellike krymmel – altså en nellike-appelsin. Af udseende ser denne kage temmelig bleg ud. Men man skal ikke lade sig snyde, for den er tætpakket med SMAG!

Appelsin Nellike Cupcake 060 Continue reading “Nellike-appelsiner… Nu som cupcakes”

Kandiseret appelsinskal

Skal du bruge kandiseret appelsinskal til dit julebag? Så skulle du overveje at lave det selv. Det tager lidt tid, men processen er nem… Og så smager det af meget mere end det, man kan købe i supermarkederne. Det smager rent faktisk af appelsin… De kan bruges i brunkager, konfekt, julekage eller spises som slik – man kan også dyppe dem i mørk chokolade – det smager FANTASTISK!

Det her er en meget stor portion, så du kan eventuelt halvere den, hvis du ikke skal bruge så meget kandiseret appelsinskal. Kandiseret appelsinskal opskrift

Continue reading “Kandiseret appelsinskal”