Rugbrødstærter med tomat, parmesan og timian

De danske tomater er helt fantastiske lige nu! Derfor har jeg lavet disse lækre små rugbrødstærter med tomat, parmesan og timian. De er helt perfekte i madpakken! Fremgangsmåden er den samme som min opskrift på rugbrødstærter med svin, solbær og spinat. På den opskrift er der nogle flere billeder af processen, hvis du er i tvivl om, hvordan rugbrødstærtedejen skal laves. Denne opskrift er god til at stoppe madspildet, da man kan få brugt nogle lidt triste tomater og tørt rugbrød og rugbrødsendeskiver.

rugbrødstærter med tomat, parmesan og timian Continue reading “Rugbrødstærter med tomat, parmesan og timian”

I sæson nu: Havtorn

Rundt omkring de danske kyster kan man lige nu finde masser af havtorn – de smukke orange bær er nemlig i sæson.  De står i buske og krat og er spækkede med de smukke gule bær. Dette enormt hypede bær bliver kaldt for norden citron. Og med god grund, for de er meget syrlige! Planterne har smalle, spidse, grågrønne blade og ligner noget der burde bo på en sydhavsø… Indtil denne sommer, havde jeg aldrig før set havtorn – jeg troede faktisk at det var træer. Men da jeg fik øje på dem ved stranden, var jeg ikke i tvivl.

Havtorn Continue reading “I sæson nu: Havtorn”

Cupcakes med pære og gorgonzola

Jeg har rigtig længe haft lyst til at lave en cupcake med blåskimmelost… I anden runde af madbloggerudfordringen lavede Camilla fra bloggen Ostesnak en flødebolle med gorgonzola i. Og lige siden har jeg haft lyst til at forsøge mig med at lave en cupcake med blue cheese i. Derfor har jeg lavet disse cupcakes med pære og gorgonzola med en lille overraskelse af pekannødder og honning i. Denne kage er på en gang sød og salt og har en dejlig balance og nødderne i selve kagen tilfører en god struktur.

cupcakes med pære og gorgonzola Continue reading “Cupcakes med pære og gorgonzola”

Et fif til æblerester – stop spild af mad

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg ELSKER æbler. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til æblerne kommer i sæson. Og når de så endelig er her spiser jeg MANGE æbler om dagen… Det resulterer i mange æbleskrog og skræller. Og der er absolut ikke nogen grund til at smide disse ud. Man kan for eksempel lave en rigtig lækker æblegelé af resterne. Så en rigtig god måde at stoppe madspil er at gemme disse æblerester.

Jeg skærer kernehusene fra – piller de kerner ud jeg kan komme til og så smider jeg dem i en pose i fryseren. Det samme kan du gøre med æbleskrællerne. På den måde samler man en masse æblerester sammen, og pludselig har man nok til at lave en lækker omgang æblegelé.

æblerester til gele Continue reading “Et fif til æblerester – stop spild af mad”

Sønderjysk rugbrødslagkage – nu som cupcake

Rugbrød, hasselnødder, solbærmarmelade og flødeskum… En super lækker kombination! De kan noget med kage de sønderjydere… Denne cupcake er et redesign af en sønderjysk rugbrødslagkage som cupcakes – eller brødtorte cupcakes. Kagerne består af en rugbrødskage fyldt med solbærmarmelade og toppet med flødeskum. En lækker lille kage fuld af smag og forskellige konsistenser.

Sønderjysk rugbrødslagkage cupcakes Continue reading “Sønderjysk rugbrødslagkage – nu som cupcake”

Kandiseret ingefær og ingefærsirup i et hug

For noget tiden siden fik jeg rigtig meget lyst til at bage småkager. Jeg havde en ide til en specie, hvor der blandt andet skulle kandiseret ingefær i. Men ak… Det kunne jeg ikke lige skaffe nogen steder. Derfor måtte jeg jo lave kandiseret ingefær selv selv. Og resultatet blev virkelig godt. Og så er det jo heldigt, at man også kan lave lækker ingefærsirup i samme omgang…

kandiseret ingefær Continue reading “Kandiseret ingefær og ingefærsirup i et hug”

Fraklip: Paradisæbler

Det er så dejligt, når folk tilbyder mig lækre ting fra deres haver… Det giver mig mulighed for at tænke ud af boksen og prøve noget nyt. Og jeg kan rigtig godt lide udfordringer! Så da jeg for nogle uger siden skabte et dejligt nyt bekendtskab, fik jeg tilbudt en masse paradisæbler. Hun plukkede dem endda selv og kørte til Aarhus for at give dem til mig. Jeg var meget rørt over hendes gavmildhed. Tænk sig at en person man har kendt i en halv time! Jeg tog glædeligt i mod de mange paradisæbler – jeg vidste at de skulle bruges hurtigt for sæsonen synger på sidste vers.

paradisæbler 003 Continue reading “Fraklip: Paradisæbler”

Æble-kanel gelé

Denne gelé er, lige som opskriften på æblegele med vanilje, lavet på æbleskræller. Det er en rigtig god måde at bruge sine skræller på. Det sidder enormt meget pektin og smag i skrællerne, så hvorfor ikke bruge det?

æblegele med kanel Continue reading “Æble-kanel gelé”

Krydrede rødbede LCHF cupcakes – resultatet af madbloggerudfordringen

Lige på falderebet blev jeg færdig med mit indlæg om Madbloggerudfordringen – og jeg må indrømme at det har været en STOR udfordring for mig. Jeg fik tildelt bloggen Vanløse Blues som laver lækker LCHF mad. Det kunne jo ikke være længere fra indholdet på min blog… Jeg valgte at tage udgangspunkt i en lækker krydret rødbedesuppe. Jeg har taget udgangspunkt i rødbederne og krydderierne og lavet en opskrift ud fra det… En temmelig svær opgave synes jeg selv…

Jeg er dog glad for jeg tog udfordringen, for resultatet er blevet rigtig godt, men jeg tror ikke, jeg kaster mig ud i at lave LCHF cupcakes igen. Det giver mig nemlig en del problemer, for jeg vil ikke bruge sødemiddel. Og jeg vil ikke bruge ingredienser, man ikke kan plukke i en have eller købe i et almindelig supermarked… Så derfor var ting som Stevia, Sukrin, kokosfibre og sesammel fra begyndelsen udelukket. Og mit første resultat blev da heller ikke særlig vellykket. Men jeg lærte af det, og her kommer den endelige opskrift.

LCHF cupcake Continue reading “Krydrede rødbede LCHF cupcakes – resultatet af madbloggerudfordringen”