Rabarbercupcakes med ingefær og vanilje

Rabarber og ingefær går hånd i hånd i disse smagsbomber som betår af rabarbercupcakes med ingefær og vanilje. Den let stærke ingefær går rigtig godt med den syrlige og friske rabarber, og det hele bliver rundet af med en lækker cream cheese frosting med vanilje. Disse cupcakes passer både på en varm sommerdag med den friske vanilje og en regnfuld sommerdag med den varmende ingefær.

Rabarbercupcakes med ingefær

Continue reading “Rabarbercupcakes med ingefær og vanilje”

Juni cupcake – resultatet af Madbloggerudfordringen #3 del 1

Madbloggerudfordringen ruller igen! Denne gang blev man ikke tildelt en anden blog, men man blev tildelt 3 sæsonråvarer, der skulle inkorporeres i en ret. I det søde køkken var det: Bær, krydderurter/spiselige blomster og chokolade. Derfor har jeg lavet denne Juni cupcake med det bedste juni har at tilbyde. Det er nemlig en cupcake med hvid chokolade, hyldeblomst, rabarber og jordbær. Juni og sommer i en STOR mundfuld!

Juni cupcake med hvid chokolade rabarber jordbær og hyldeblomst madbloggerudfordringen jordbærfrosting

Continue reading “Juni cupcake – resultatet af Madbloggerudfordringen #3 del 1”

Rabarber crumble cupcake

Mmmmm… Rabarbercrumble. Men som cupcake? JA! som cupcake!

Dette er en længere opskrift, så jeg har tilføjet nogle genveje til sidst.

Start med at lave en portion rabarbermarmelade. Det er en god ide at lave det mindst dagen i forvejen, så den er helt kold, når du skal bruge den. Til denne opskrift, skal der kun bruges en halv portion marmelade

Rabarbercrumble cupcakes Continue reading “Rabarber crumble cupcake”

Rabarbermarmelade med vanilje

Rabarber og vanilje er som skabt for hinanden, så de bliver forenet i denne rabarbermarmelade med vanilje. Jeg synes at denne marmelade smager af flydende sommer og har en rigtig god balance mellem syre og sødme. Denne opskrift er en anelse flydende, da rabarber slet ikke indeholder pektin (det stof der får marmelade til at stivne og findes naturligt i mange frugter og bær), så hvis du godt kan lide at din marmelade er fast, kan du putte lidt Melatin i… Denne marmelade har jeg også brugt til mine rabarbercrumble cupcakes.

Rabarbermarmelade

Du skal bruge:

  • 1 kg lækre friske rabarber
  • 500 g syltesukker
  • 1 vaniljestang
  • Lidt vand

Fremgangsmåde:

  • Skær dine rabarber i ca. 1 cm tykke skiver
  • Put dem i en gryde med en anelse vand i bunden – ikke mere end en halv dl – bare lige så den ikke brænder på…
  • Del vaniljestangen og skrab godterne ud
  • Smid de tomme vaniljehylstre i gryden
  • Findel vaniljekornene med lidt af syltesukkeret og put det i gryden
  • Put resten af syltesukkeret i
  • Lad det boble ved jævn varme i ca. 20 minutter – eller indtil du synes det har den rigtig konsistens
  • Put marmeladen i skoldede, atamonskyllede glas

Rabarbermarmelade

I sæson nu: Rabarber

Lige nu kan man købe de lækreste rabarber i butikkerne rundt omkring. De skal helt sikkert puttes i en cupcake. Jeg elsker rabarbercrumble, så det skal helt sikkert omdannes til en cupcake!

For mig er smagen af rabarber smagen af den nærtstående (forhåbentligt) varme sommer. Efter en lang vintersæson med rodfrugter og tung smagfuld simremad, bliver jeg altid glad, når jeg ser rabarberne stikke frem i min mors have. Så er foråret på vej.

rabarber med sukker i sæson

Rabarber er en flerårig plante, hvor kun stænglerne spises. Spis endelig ikke bladene, da de er giftige. Det er ikke kun den røde del af stænglen, der smager eller kan spises – det kan hele stænglen.

Man kan med fordel fryse rabarberne ned så, man kan spise lidt sommer om vinteren. De skal bare skylles og snittes i stykker – de kan holde sig 12 måneder i fryseren.

Rabarber indeholder oxalsyre, der kan hindre optagelsen af calcium i tarmsystemet. Man kan derfor tilføje non-oxal (opfindsomt navn ikke?) til sin mad. Det putter jeg dog aldrig i. Oxalsyre indeholder et salt, der hedder calciumoxalat, som kan omdannes til urinvejssten. Så hvis man er bekymret for det, kan man putte non-oxal i den mad man laver med rabarber.