Madbloggerudfordringen har rullet endnu en gang… Denne gang lød udfordringen som følgende:
Du får tildelt en anden madblog som også er tilmeldt udfordringen. På denne blog vælger du selv en opskrift som du splejser med én af dine egne opskrifter!
Der skal være en genkendelighed ifht den opskrift du vælger, og mindst tre ingredienser skal gå igen.

Jeg har været så heldig at blive tildelt Frøken Larsens Fristelser. Bloggen bliver drevet af Frøken Larsen, der er uddannet kok. Desuden læser hun til en bachelor i Ernæring og Sundhed. Derfor har hendes blog et “sundt tvist” med særligt fokus på det ernæsringsmæssige indhold. Derfor indeholder mange af hendes opskrifter fakta de enkelte ingredienser, og hvorfor de er sunde. Hun laver rigtig mange lækre aftensmåltider, som jeg helt sikkert selv skal prøve nogen af en dag. Derudover har hun også mange lækre opskrifter på smoothies. Og det er en af disse smoothies jeg har valgt at splejse sammen med en af mine egne. Jeg har valgt Frøken Larsens opskrift på Kokos- og Kakaosmoothie og min egen opskrift på Bagt boghvedegrød med banan og dadler. Fra Frøken Larsens opskrift har jeg udvalgt kokosmel, kakao og cashewnødder. Og fra min egen har jeg valgt boghvede, banan, psyllium frøskaller og frø – i min oprindelige opskrift er der solsikkefrø i – det har jeg udskiftet med hørfrø.
Så dette er bagt grød med kakao, nødder, kokos og banan. En lækker lille morgenhapser! Continue reading “Bagt chokoladegrød med banan og kokos – resultatet af Madblogger Udfordringen #2” →