Banoffee cupcakes – og et fif til cupcakes på farten

Banoffee er en blanding af “banana” og “toffee” – altså banan og karamel. Disse banoffee cupcakes er også krydret med kaffe og chokolade – en himmelsk blanding! Denne kage består af en banankage med kaffe, en lille overraskelse af chokoladeganache og karamelfrosting. Kagen er pyntet med banan skiver. Karamellen er lavet af kondenseret mælk, så det er en god ide at lave det dagen i forvejen.

Cupcakes med banan kaffe chokolade og karamel 077

Jeg synes at cupcakes er en næsten perfekt lille kage. Den har mange forskellige konsistenser og teksturer og den har masser af smag. Og så kan man spise den med hænderne. Det eneste problem er bare, at man ikke kan tage den med uden at frostingen smatter ud over det hele. Så da min man gerne ville have en cupcake med på sin lange togtur blev jeg lidt udfordret… Derfor fandt jeg på at putte kagen i en papkaffekop med låg. Så kan kagen spises med en ske, og man kan have sin cupcake med på farten! Der er en lille guide til det nederst i indlægget.

kage i kop

Antal: ca. 18 kager

Kagerne

Det skal du bruge:

  • 185 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1/4 tsk salt
  • 4 små bananer eller 3 store + ekstra til pynt
  • 1,5 spsk pulverkaffe – gerne espresso  – kan udelades
  • 200 g sukker
  • 2 æg
  • 1 dl vegetabilsk olie

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig varme
  • I en skål blandes alle de tørre ingredienser – altså mel, natron og salt
  • I en anden skål moses bananerne med en gaffel – de skal moses rigtig godt
  • Bland pulverkaffe med bananmosen – pulverkaffen skal opløses helt
  • I en ny skål piskes æg og sukker helt lyst, let og luftigt – man kan næsten ikke piske det for meget
  • Derefter piskes olien i
  • Pisk de tørre ingredienser i – pisk kun lige indtil det er blandet sammen
  • Til sidst piskes de mosede bananer i
  • Cupcakeformene fyldes 2/3 op
  • Bages ved 180 grader almindelig varme i ca. 18 minutter
  • Kagerne køles helt ned inden, der puttes fyld i kagerne og puttes frosting på

Cupcakes med banan kaffe chokolade og karamel 087

Fyld (kan udelades)

 Det skal du bruge:

  • 200 g mørk chokolade
  • 2 dl piskefløde

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og put den i en skål
  • Hæl fløden i en gryde, og bring den til kogepunktet
  • Når fløden koger hældes den i chokoladen mens du hele tiden pisker – nu har du lavet ganache
  • Lad din ganache køle ned
  • Når din ganache har stuetemperatur skal du piske den – det er vigtigt at du ikke pisker den for meget, da det vil få den til at skille
  • Skær et hul i de afkølede kager og sprøjt ganache i de afkølede kager

banoffee cupcakes opskrift

Frosting

Det skal du bruge:

Fremgangsmåde:

  • Pisk karamel og Swiss Meringue Buttercream sammen til det bliver let og luftigt
  • Sprøjt din frosting ud på kagerne med den ønskede tylle
  • Pynt kagerne med skiver af banan

Cupcakes på farten – kage i en kop

  • Følg ovenstående opskrift men saml kagerne på følgende måde
  • Skær kagen over på midten og put den nederste del ned i bunden af kaffekoppen
  • Put bananskiverne ned på kagen – gerne flere end jeg har puttet på på billedet
  • sprøjt et tyndt lag chokoladeganache oven på bananerne
  • Put toppen af kagen ned i koppen
  • Sprøjt frosting ud på toppen af kagen
  • Put låget på og tag kagen med – husk skeer til at spise kagen med

kage i kop cupcakes på farten

 


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *