Cupcakes med chokolade, whisky, karamel og røget salt

Cupcakes er ikke just kendt for at være maskuline, men da min mand spurgte om jeg ville lave cupcakes til ham og hans venner, ville jeg alligevel give det et forsøg at lave en maskulin cupcake. Og jeg er egentlig sluppet meget godt afsted med det, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg ville gerne lave en cupcake, der lugtede lidt af et herreværelse med god whisky og cigarrøg. Derfor har jeg lavet disse cupcakes med chokolade, whisky, karamel og røget salt. Selve kagen er en chokoladekage med whisky og frostingen består af en Swiss Meringue Buttercream med karamel af kondenseret mælk og røget salt. Kagen er pyntet med karamel og drysset med lidt røget salt. En rigtig lille lækkerbisken! Og selvom det er en maskulin cupcake, kan den altså også sagtens spises af kvinder!

cupcakes med chokolade, whisky, karamel, røget salt 002

Antal: ca 18 cupcakes

Kagerne

Det skal du bruge:

  • 50 g chokolade
  • 60 g usaltet smør
  • 210 g sukker
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 1 dl + 2 spsk vegetabilsk olie
  • 2 tsk vanilje ekstrakt
  • 70 ml creme fraiche
  • 140 g mel
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1/2 tsk natron
  • 1 dl kakao (ikke Nesquick eller noget i den dur – rigtig kakao)
  • 1 dl whisky (eller 1 del vand, hvis du ikke vil have whisky i din kage)

cupcakes med chokolade, whisky, karamel, røget salt

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur
  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig varme
  • Hak chokoladen groft og smelt det over vandbad – når det er smeltet tages der er varmen. Det skal blandes med smørret lidt senere, men det skal køle lidt først. Hvis man er utålmodig, kan man putte det over i en ny skål – så går det lidt hurtigere
  • Bland sukker og smør godt sammen – det skal have lidt samme konsistens som vådt sand
  • Hæld den nedkølede chokolade ned i sukker/smør blandingen og bland det godt
  • Æggene piskes i et ad gangen, indtil det er en ensartet masse
  • Gør det samme med æggeblommerne
  • Pisk olie, creme fraice og vaniljeekstrakt i – pisk hele tiden til det er en ensartet masse – hverken mere eller mindre
  • I en ny skål sies alle de tørre ingredienser sammen – det vil sige mel, salt, natron og kakao
  • Melblandingen piskes i lidt ad gangen
  • Derefter piskes der whisky i (husk at det også skal have stuetemperatur)
  • Fyld muffinformene 2/3 op
  • Bages ved 180 grade almindelig varme i ca. 18 minutter
  • Lad kagerne køle helt ned inden du pynter dem

karamel med røget salt cupcakes

Frosting

Jeg er meget stor fan af røget salt – jeg synes det giver fantastisk smag til maden og i dette tilfælde karamelfrosting. Jeg købet mit røgede salt fra Hærvejssalt hvert år på julemarkedet i Ridehuset i Aarhus. Men de har også en webshop, hvor man kan købe deres salt. Jeg har også set røget salt i ny og næ i butikkerne.

Det skal du bruge:

Fremgangsmåde:

  • Rør salten ud i fløden, så den bliver opløst
  • Pisk derefter karamellen sammen med Swiss Meringue Buttercream
  • Til sidst piskes saltblandingen ned i karamellen
  • Sprøjt din frosting ud på kagerne og pynt dem med karamel (uden salt i) og en lille smule røget salt

karamel af kondenseret mælk cupcakes

 

Skriv et svar