Hyldebærmarmelade med æbler

Denne hyldebærmamelade med æbler kaldes for grevindesyltetøj i Den Grynne Syltebog (side 40). Jeg ved ikke om det er særligt grevinder, der spiser denne marmelade – måske, for det smager virkelig godt. De lækre mørke hyldebær går rigtig godt sammen med æblerne – jeg synes virkelig at man kan smage sensommer og efterår i denne dejlige marmelade!

hyldebærmarmelade

Det skal du bruge:

  • 500 g ribbede hyldebær
  • 500 g sure æbler
  • 350 g syltesukker
  • Atamon

hyldebær

Fremgangsmåde:

  • Hyldebærene ribbes – og de skal ribbes ekstra grundigt og sorteres, for vi skal ikke have grene, dyr, umodne bær eller anden snask i vores marmelade
  • Æblerne skylles og skæres i små tern – du behøver ikke at skrælle dem
  • Hyldebær og æblestykker hældes i en gryde sammen med en anelse vand – bare lige så det ikke brænder på…
  • Det hele koges op og skummes af undervejs – det skal koge i mindst 20 minutter
  • Hæld sukkeret i og lad det koge i 5 minutter mere
  • Tag marmeladen af varmen og put 1 tsk Atamon i
  • Hæld marmeladen over på skoldede, atamonskyllede glas

hyldebærmarmelade med æbler

Skriv et svar