Hyldebær cupcakes med æble

Æbler og hyldebær går fantastisk godt sammen – jeg har brugt kombinationen i min hyldebærsaft og min hyldebærmarmelade. Og de bliver forenet igen i denne cupcake, der er inspireret af Den Grønne Syltebogs grevindesyltetøj. Kagerne får den mest fantastiske lilla farve – og den er altså helt naturlig. Jeg har ikke puttet farve i eller anden ligende hejs…

Hyldebær cupcakes

Kagerne

Det skal du bruge:

  • 125 g usaltet smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 175 g mel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 1,5 dl hyldebærsaft
  • Saften fra en halv citron
  • 1 surt æble skåret i små tern

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur og tænd ovnen på 180 grader almindelig varme
  • I skål piskes smør og sukker lækkert og luftigt
  • Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt ved mellem hvert æg til massen er ensartet
  • I en skål for sig blandes mel, bagepulver og salt
  • Tilsæt halvdelen af melblandingen til smør/æggeblandingen – pisk kun lige til det hele er blandet sammen og er ensartet
  • Tilsæt derefter halvdelen af hyldebærsaften og saften fra den halve citron – pisk til det er ensartet
  • Gentag ovenstående med det sidste af melblandingen og hyldebærsaften
  • Vend forsigtigt æble ternerne i dejen
  • Dejen fyldes 2/3 op til kanten i papirforme
  • Bages ved 180 grade almindelig varme i ca. 18 minutter
  • Lad kagerne køle helt ned inden du putter frosting på dem

Hyldebær cupcakes

Frosting

Det skal du bruge:

Fremgangsmåde:

  • Pisk Swiss Meringue Buttercream sammen med hyldebærsaft og citronsaft. Det vil helt sikkert gerne skille, og det vil se ud som om at saften og smørcremen aldrig bliver blandet sammen. Men fortvivl ej! Det skal nok blande sig sammen til sidst…
  • Sprøjt frosting ud på kagerne med den ønskede tylle

Hyldebær cupcakes

 

Skriv et svar