I sæson nu: Hyldebær

Sæson: september – oktober

hyldebær 026

De fine lyse hyldeblomster har omdannet sig til smukke sorte bær. Det er næsten ikke til at forstå at det er en og samme plante. Man skal være hurtig for at samle hyldebær, for der går ikke ret lang tid fra de er modne, til de begynder at tørre ind. Men på den anden siden, må man heller ikke plukke dem, når de er grønne, for de grønne bær er giftige. Ligeledes skal man heller ikke spise hyldebærene rå – de kan altså ikke bruges rå i en smoothie eller ligende. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man koger bærene i mindst 15 – 20 minutter inden de spises.

hyldebær

Hyldebær er spækkede med vitaminer og er rigtig gode til at fryse – så selvom man ikke har tid til at lave saft nu, kan man sagtens plukke et ordentlig læs hyldebær og fryse dem ned. Bærene skal bare skylles og rippes fra de grønne stilke først. Derefter kan de holde sig mindst i 12 måneder i fryseren. I køleskabet kan de holde sig 1 – 2 dage…

I år skal jeg helt sikkert bruge bærene til saft, som er god til at nyde, til suppe og til vinterens snue. Derudover vil jeg forsøge mig med hyldebærsyltetøj, og de skal helt sikkert også bruges i en cupcake på en eller anden måde..

hyldebær

Skriv et svar