Kandiseret Bacon

Denne opskrift så jeg hos Klidmoster, for meget lang tid siden. Hun brugte den i en is med ahornsirup. Og på daværende tidspunkt synes jeg at det var liiiidt for specielt. Men jeg ville alligevel give det et forsøg… De skal nemlig bruges i en cupcake, jeg har tænkt mig at lave, som er inspireret af Kildmosters is. Jeg var dog temmelig skeptisk – bacon og sukker? Det lyder altså lidt sært. Men jeg er blevet omvendt. Kandiseret bacon smager FANTASTISK! Som en god ven sagde “Hvis Frosties er Clark Kent, så er det her Superman!” Og det er faktisk meget præcist. For det smager altså virkelig godt!

kandiseret bacon

Det skal du bruge:

  • 1 pakke bacon – find det bacon, der har mindst muligt fedt på (jeg har prøvet både med konventionel og økologisk bacon – og jeg synes at den økologiske giver en meget bedre røget smag)
  • Brun farin (jeg brugte ca. 100 gram)

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Dæk et ovnfast fad med sølvpapir – jeg lagde et stykke ned i bunden og derefter dækkede jeg så det med mere sølvpapir så det var i to lag
  • Drys brun farin på sølvpapiret – det behøver ikke at dække helt
  • Læg baconstykkerne oven på den brune farin – der skal være lidt afstand mellem stykkerne – bare lige et par millimeter…
  • Drys brun farin ovenpå baconstykkerne – det skal stadig ikke dække helt…

bacon brun farin

 

  • Put baconstykkerne i ovnen i ca. 30 minutter
  • De er færdige når de er blevet mørke og sukkeret er smeltet

kandiseret bacon opskrift

 

  • Tag dem ud ad ovnen og læg det straks over på et stykke bagepapir til afkøling
  • Husk at tage en smagsprøve inden du giver dem videre til andre, for pludselig er de allesammen forsvundet!

kandiseret bacon opskrift

 

2 comments

  1. HvoR længe holder det sig?

    1. Hej Nadia

      Tak for dit spørgsmål 🙂

      Det kan ikke holde sig ret længe. Det er jo en kødvare. Men jeg vil tro at det ihvertfald kan holde sig 1 døgn i en lufttæt beholder i køleskabet

      Hilsen Nina

Skriv et svar