Sønderjysk rugbrødslagkage – nu som cupcake

Rugbrød, hasselnødder, solbærmarmelade og flødeskum… En super lækker kombination! De kan noget med kage de sønderjydere… Denne cupcake er et redesign af en sønderjysk rugbrødslagkage som cupcakes – eller brødtorte cupcakes. Kagerne består af en rugbrødskage fyldt med solbærmarmelade og toppet med flødeskum. En lækker lille kage fuld af smag og forskellige konsistenser.

Sønderjysk rugbrødslagkage cupcakes

Antal: ca. 16 kager

Kagerne

Det skal du bruge:

  • 100 g rugbrød
  • 1,5 dl mælk + 0,5 dl
  • 125 g usaltet smør
  • 50 g sukker
  • 85 g brun farin
  • 2 æg
  • 150 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 100 g hakkede hasselnødder

Stabiliseret flødeskum

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienser skal have stuetemperatur
  • Rist rugbrødet på en brødrister, så det bliver sprødt og gyldent – på denne måde får man mere rugbrødssmag ud af rugbrødet
  • Smid det ristede rugbrød i en foodprocessor og hak det fint – du kan også hakke det i hånden
  • Bland rudbrødet med 1,5 dl mælk og lad det stå et par timer til det har konsistens som en tyk grød
  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig varme
  • Pisk smør, sukker og brun farin luftigt
  • Pisk derefter æggene i et ad gangen – kun lige til det er blevet til en ensartet masse
  • I en skål for sig blandes hvedemel og bagepulver
  • Pisk halvedelen af melblandingen i æggeblandingen – pisk kun lige til det har en ensartet konstistens
  • Pisk 0,5 dl mælk i dejen – pisk kun til det er en ensartet masse
  • Derefter piskes den anden halvdel af melblandingen i dejen
  • Pisk rugbrødsmassen den i dejen – igen skal du kun piske til det har en ensartet konsistens
  • Vend forsigtigt de hakkede hasselnødder ned i dejen
  • Fordel dejen i papirforme – fyld dem 3/4 op
  • Bag kagerne ved 180 grader almindelig varme i ca. 18 minutter til kagerne er gyldent-brune
  • Lad kagerne køle helt af inden du putter frosting på

Brødtorte med solbærmarmelade cupcakes

Frosting

Det skal du bruge:

  • 1 portion stabiliseret flødeskum
  • Solbærmarmelade af god kvalitet (eller anden marmelade, du synes passer godt til)
  • Grofthakkede hasselnødder

Sønderjysk rugbrødslagkage cupcakes med solbærmarmelade

Fremgangsmåde:

  • Lav et hul i kagerne og fyld dem med marmelade (du kan følge samme fremgangsmåde som opskriften på hyldeblomstcupcakes)
  • Sprøjt frosting ud på kagerne med den ønskede tylle
  • Pynt kagerne med groft hakkede nødder
  • Skynd dig et spise en kage inden de forsvinder – jeg har oplevet at disse kager forsvinder særligt hurtigt – hvorhen ved jeg dog ikke…

Solbærmarmelade cupcakes


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *