Æg i toast

I lørdags havde vi gæster. Og i den forbindelse havde jeg lovet at lave brunch… Derfor lavede jeg blandt andet æg i toast bagt i en muffinbakke er en perfekt lille hapser til brunch – og så er det enormt nemt at lave… Denne opskrift er til 6 stykker – men du kan lave flere eller færre alt efter, hvor mange du skal bruge.

Æg i toast med bacon

Antal: 6

Det skal du bruge:

  • 6 stykker groft toastbrød
  • 6 æg
  • 1 pakke bacon
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

  • Steg bacon lækkert og sprødt og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle – gem det fedt, der er i panden… Det kan du nemlig bruge senere
  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme
  • Skær skorpen af brødet

æg i toast

  • Rul toastbrødet med en kagerulle så det bliver fladt og større

æg i toast

  • Pensl muffinbakken med med baconfedtet
  • Pensl brødet på begge sider med baconfedtet
  • Put forsigtigt toastbrødet ned i hullerne i muffinbakken – det skal danne en lille skål
  • Slå forsigtigt et æg ud i hver “brødskål”
  • Drys hvert æg med lidt salt og peber

æg i toast

  • Bag dem i ca. 15 – 20 minutter alt efter, hvor flydende du vil have blommerne
  • Server dem med bacon og andet lækkert brunchtilbehør

æg i toast

Skriv et svar