Grundopskrift: Stabiliseret flødeskum frosting

Jeg kan rigtig godt lide flødeskum – og jeg synes de passer rigtig godt til cupcakes. Men hvis flødeskum har stået for lang tid skiller det desværre og bliver rigtig kedeligt. Når man pisker fløden, pisker man luft ind i den og dermed vikler man proteinerne ind i hinanden. Disse proteiner bliver stabiliseret af fedtet i piskefløden. Men når flødeskummet bliver varmere smelter fedtet og flødeskummet kolapser. Derfor har flødeskummet brug for hjælp til at forblive flødeskum – og altså lave en stabiliseret flødeskum frosting. Det kan man gøre ved at putte lidt gelatine i. På den måde stivner man fløden og man laver egentlig en meget kedelig mousse. Dette betyder dog ikke at flødeskummet kan holde for evigt. Det er stadig en god ide at servere dem rimelig hurtigt efter at kagerne er blevet pyntet. Desuden har flødeskum en træls tendens til at tage smag af andre ting fra køleskabet, og komme til at smage grimt. Ad…! Så husk at pakke det godt ind…

Stabiliseret flødeskum

Det skal du bruge:

  • 5 dl piske fløde
  • 2 tsk gelatinepulver
  • 0,5 dl vand
  • 0,5 dl flormelis
  • Kornene fra 1 vaniljestang

Fremgangsmåde:

  • Hvis du har en, så brug en metalskål…
  • Sæt skål og piskeris i køleskabet i mindst 15 minutter – det hjælper til at fedtet i fløden holder sig koldt
  • I en anden skål – ikke den der er i køleskabet – putter du vand og gelatinepulver ned i – lad pulveret blive opløst
  • I en mikrobølgeovn (sådan én har jeg ikke) eller over vandbad varmes gelatinen op – lad den køle ned til stuetemperatur igen
  •  Skrab kornene ud af vaniljestangen og findel det med flormelisen
  • Tag skål og piskeris ud ad køleskabet
  • Pisk fløden til den begynder at blive luftig (jeg synes det er lettest at styre med en håndholdt elektrisk pisker)
  • Hæld flormelisen i piskefløden og pisk videre
  • Når piskeriset begynder at lave tydelige spor i flødeskummet hældes den flydende gelatine i i en tynd stråle mens man bliver ved med at piske
  • Put flødeskummet på den kage du ønsker

Stabiliseret flødeskumDenne opskrift er brugt til følgende cupcakes:

 

6 comments

  1. Maja Schlünsen

    Ville man også kunne bruge denne til at pynte en lagkage med? 🙂

    1. Hej Maja

      Tak for dit spørgsmål. Man kan helt bestemt bruge denne opskrift til at pynte lagkager med 🙂

      Glade kagehilsner fra Nina

      1. Maja Schlünsen

        Super, så skal den helt sikkert benyttes til Bedstefars fødselsdagslagkage 🙂

        1. Hej Maja

          Det er altid dejligt at høre, at min opskrifter bliver brugt.

          God bagelyst 🙂

  2. Er det muligt at tilsætte smag til denne fordring, fx hindbær, eller klasker den sammen så?

    1. Hej Rebekka

      Tak for dit spørgsmål.
      Du kan sagtens tilsætte smag. Du kan eventuelt bruge ekstrakt. Hvis du gerne vil bruge frugtpure eller lignende, vil jeg anbefale dig at lave en smørcreme i stedet for.

      God bagelyst.

      Glade kagehilsner fra Nina

Skriv et svar