Æble chili gele af umodne æbler

Denne gele er lavet med umodne æbler og følger samme opskrift som min Æble-timian gele. Har du ikke mulighed for at skaffe umodne æbler, kan du bruge æbleskræller og følge samme opskrift, jeg har lavet til min æblegele med vanilje og kanel. Jeg er ikke så vandt til at bruge chili når jeg laver mad. Jeg synes de er temmelig utilregnelige, for jeg ved aldrig hvor stærk maden bliver. Så i denne opskrift har jeg prøvet mig lidt frem. Derfor er den heller ikke helt præcis… Jeg startede med at putte 3 jalapeño chilier i. Men det var ALT for meget.  Derfor tog jeg nogen af dem op igen. Det endte med ca. 1,5 chili og det gav en rigtig fin skarphed. Geleen er ikke brændende, men man kan godt mærke at der er chili i…

Æble gele med chili

Det skal du bruge:

Æble gele med chili

Fremgangsmåde:

  • Skær æblerne i både og put hele baduljen i en gryde – ja også skræl og kernehus…
  • Put chilierne i og fyld op med vand – vandet skal kun lige dække æblerne

Æble gele med chili

  • Lad det hele koge indtil æblerne er kogt ud – mas dem let med en grydeske
  • Hæld de udkogte æbler op i en saftpose. Alternativt kan man hælde æblemassen over i en si/dørslag beklædt med et rent viskestykke. Husk at skolde stofpose eller viskestykke først
  • Lad vandet dryppe fra til næste dag – hvis du synes at der løbet for lidt væske fra (jeg fik ca. 7 dl) kan du koge æblemassen op igen med nogen mere vand.
  • Mål saften op op put sukker i. Der skal 1 kg sukker til 1 l saft. Altså… Jeg fik 7 dl saft, derfor skulle der 700 g sukker i min gele
  • Hæld saften over i en gryde og lad det koge op – skum af undervejs mens det koger. Også når der er kommet sukker i
  • Put sukkeret i og lad det koge op igen
  • Lad derefter det hele koge i ca. 15 minutter – VUPTI! Så er der gele… Eller næsten… Men kan lave en geleprøve som de har gjort i denne amerikanske opskrift – men jeg kan ikke få det til at virke, og min gele bliver fin alligevel…
  • Hæld geleen over på skoldede atamonskyllede glas
  • Lad herligheden stå uden låg, men under et viskestykke – det ville være så træls, hvis der kom dyr i. Det skal stå til næste dag – sæt derefter låget på og opbevar det et køligt sted

Æble gele med chili

2 comments

  1. Hej. Du skriver det som om det er det letteste i verden at lave æblegele – så jeg er gået igang, æblerne står og koger, tror jeg vil prøve at lave nogle glas med kanel og nogle med vanilje.
    Håber det bliver godt!
    Tak for hjælpen.

    Mvh June

    1. Hej June

      Mange tak for din kommentar. Jeg synes det det var rigtig nemt at lave gele på denne måde. Synes det er fantastisk at man med så få ingredienser, kan lave noget så lækkert! Jeg håber din gele bliver god.
      Jeg vil meget gerne se dit resultat, hvis jeg må det? Jeg synes det er så hyggeligt, når mine opskrifter bliver brugt…

      Glade hilsner fra Nina

Skriv et svar