Pavlova Cupcake med brombær

Pavlova er en af mine yndlingsdesserter. Den er af australsk oprindelse og den hedder Pavlova fordi den er opkaldt efter en russisk balletdanserinde, der hed Anna Pavlova. Opskriften er egentlig meget simpel… Marengsbund toppet med flødeskum og friske bær. Simpelt men UTROLIG lækkert. Australierne plejer trypisk at lave den med med kiwi, passionsfrugt og andre, for os, eksotiske frugter. Jeg har valgt at bruge de bær sensommeren har at byde på. I denne opskrift har jeg byttet lidt om på de enkelte dele. Den består af en vaniljekage med masser af friske lækre danske bær frosted med stabiliseret flødeskum og pyntet med med flere friske bær og en marengsskive eller marengskys.

Pavlova Cupcake med brombær

Kagerne:

Det skal du bruge:

  • 200 g usaltet smør
  • 200 g sukker
  • 4 økologiske æg
  • 200 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk fint salt
  • 400 g brombær – plus ekstra til pynt
  • Marengskys
  • 1 portion Stabiliseret flødeskum

Brombær

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur
  • Put smør og sukker i en skål og pisk det luftigt og hvidt – hellere for lang tid end for kort
  • Put æggene i et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg indtil det igen, er en ensartet masse
  • Bland mel, bagepulver og salt i en skål for sig
  • Drys en spsk af melblandingen over dine bær og bland det forsigtigt rundt – det forhindrer at bærrene falde til bunds mens kagerne bliver bagt
  • Tilsæt halvdelen af melblandingen til ægge/smørblandingen og pisk til det er ensartet
  • Put resten af melblandingen i og pisk til det igen er en enskartet masse
  • Vend forsigtigt bærrene ned i dejen
  • Fyld formene 2/3 op
  • Bages ved 180 g ved almindelig varme i ca. 20 minutter
  • Køles helt af på en bagerist inden der puttes frosting på

Pavlova Cupcake med brombær

Sådan pyntes kagerne:

  • Lav en portion Stabiliseret flødeskum
  • Sprøjt flødeskummet på kagerne med den ønskede tylle. Jeg har brugt en stor lige tylle
  • Vask dine brombær og lad dem dryppe af inden du putter dem på kagerne – det ser så træls ud, hvis der løber saft ud og farver det fine lyse flødeskum

Pavlova Cupcake med brombær

  • Put bær og marengskys på kagerne – du kan eventuelt vende kyssene i lakrids, hindbærstøv eller noget andet for at give kagens smag mere dybde
  • Vent med at putte dine marengskys på til lige inden de serveres. De bliver nemlig meget hurtigt bløde…

Pavlova Cupcake med brombær

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.