Jordbærtærte cupcakes

En af mine absolutte yndlings sommerkager er jordbærtærten… Så her er opskriften på en jordbærtærte cupcakes. Kagerne er lækkert fedtede fra det høje indhold af marcipan. Det bitre fra chokoladen og marcipanen spiller rigtig godt sammen med det søde fra kagecremen og det syrlige fra jordbærene.

Lav din kagecreme dagen i forvejen, da den skal køles helt ned efter, den er blevet kogt.

Jordbærtærte cupcakes

Der er genveje til sidst i opskriften

Kagerne

Det skal du bruge:

  • 400 g marcipan
  • 200 g sukker
  • 150 g usaltet smør
  • 4 æg
  • 1,5 tsk vaniljeekstrakt
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 dl mælk
  • 150 g hakket chokolade

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur
  • Sukker og marcipan æltes sammen i en skål til det er en ensartet masse.
  • Derefter piskes marcipanmassen sammen med det bløde smør.
  • Æggene piskes i et ad gangen ind til det er igen er en ensartet masse. Denne proces gentages med alle æggene.
  • De resterende tørre ingredienser blandes sammen i en skål for sig selv.
  • Derefter piskes det i æggemassen lidt ad gangen indtil det igen er en fin og ensartet masse.
  • Til sidst vendes chokoladen forsigtigt i
  • Formene fyldes 2/3 op
  • Bages ved 180 grader almindelig varme i ca. 22 min

Jordbærtærte cupcake

Frosting

Jeg har valgt at putte en crème patissière, som er en klassisk kagecreme. Opskriften har jeg fundet i Leiths Baking Bible. Jeg har puttet lidt mindre flødeskum i end opskriften siger, da den gerne må være lidt mere stiv, eftersom den skal ovenpå en cupcake. Cremen

Det skal du bruge:

  • 5,8 dl mælk
  • 4 æggeblommer
  • 110 g sukker
  • 40 g almindelig hvedemel
  • 40 g Maizena mel
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 2 dl piskefløde

Jordbærtærte cupcake

Fremgangsmåde:

  • Æggene skal have stuetemperatur
  • Put æggeblommer og sukker i en skål og pisk det godt til det bliver hvidt
  • Hæld mælken i en gryde, og varm det op til det næsten koger
  • Put en lille smule af den varme mælk (ca. 1 dl) ned til æggene og pisk godt. Dette gør at æggene bliver opvarmet langsomt
  • Put begge slags mel ned i skålen og pisk godt
  • Hæld det sidste varme mælk ned i skålen og pisk igen grundigt
  • Rengør gryden, du har haft mælk i og hæld cremen over i gryden
  • Varm langsomt cremen op, mens du hele tiden pisker – du skal generelt hele tiden piske i din creme, mens den er i gryden
  • Lad det koge i et minuts tid, mens du pisker, og tag det af varmen igen. På dette tidspunkt skulle din creme gerne være tyk og lækker
  • Mas cremen gennem en si ned i en skål
  • Rør vaniljeekstrakten i
  • Drys cremen med et fint lag sukker og læg husholdningsfilm helt ned på cremen – det forhindrer at der dannes skind på cremen
  • Lad din creme stå i køleskabet, til den er kølet HELT ned
  • Når din creme er kold tager du den ud af køleskabet – nu skal den have en ordentlig omgang med håndpiskeren… PISK indtil der ikke længere er klumper i og cremen er blevet lysere
  • I en separat skål pisker du din piskefløde til den er let pisket
  • Først putter du en lille smule af dine flødeskum ned til cremen og pisker
  • Derefter vender du forsigtigt det sidste flødeskum i cremen
  • VOILÁ! Lækker kagecreme

Jordbærtærte cupcake

Sådan samler du kagerne

  • Kagerne hæver ikke så meget – derfor kan du bruge kanten af papirformen til at holde cremen ovenpå kagen – på sammen måde som en tærtedej ville gøre det
  • Cremen er ikke så fast som en marengs- eller smørcremefrosting er. Derfor kan man ikke pipe den på med en sprøjtepose. I stedet for kan kan bare bruge en ske til at lægge cremen på kagen
  • Vent med at putte jordbærene til lige før de skal spises/serveres. Så slipper du for at væsken fra jordbærene løber ud i cremen

Jordbærtærte cupcakes

Sådan kan du snyde

  • Hvis du synes det er for besværligt selv at lave cremen, kan du købe en pose kagecreme, der skal røres op med mælk. Men jeg ved ikke hvordan konsistensen er i forhold til den creme, jeg har lavet

2 comments

  1. Hej Nina. 🙂 Hvor mange cupcakes er der til i denne opskrift?

    1. Hej Kristine

      Mange tak for dit spørgsmål.
      Opskriften rækker til ca. 18 – 20 kager.

      God bagelyst!

      Hilsen Nina

Skriv et svar