Dette indlæg skulle egentlig have heddet hybenrose sirup. For det var det, jeg gik i gang med at lave. Men den mixtur jeg har lavet er meget tynd, så jeg kalder det saft i stedet for. Jeg har fundet opskriften på hybenrose sirup hos Timm Vladimir. Jeg havde dog ikke læst opskriften ordentligt igennem og kom til at lave fejl. Resultatet blev dog rigtig godt, så har er min udgave af hybenrose-sirups-saft. Det får den mest fantastiske pink farve.

Hybenrose saft

Det skal du bruge:

  • 200 gram hybenroseblade
  • 400 gram sukker
  • saften fra en citron
  • 1 liter vand

HybenrosebladeFremgangsmåde:

  • Tag alle kronbladene (altså de røde) af stilkene, og kig godt efter at du ikke kommer til at tage et dyr med
  • Læg dem i et dørslag og skyl dem grundigt
  • Put sukker og vand i en gryde og kog det op – sukkeret skal være helt opløst
  • Hæld rosenbladene over i sukkerblandingen og lad det koge et kvarters tid

Hybenrose saft 029

  • Tag gryden af varmen og lad det trække i to timer til det er kølet ned
  • Si bladene fra saften i en saftpose – alternativt kan du bruge et dørslag med et viskestykke i, der er vredet op i kogende vand og ikke er vasket i vaskemiddel
  • Put citron saften i og kog det op igen
  • Hæld din saft på skoldede Atamon skyllede flasker
  • Drik et koldt saft i aftensolen

Hybenrose saft


Comments

3 svar til “Hybenrose saft”

  1. Det er altså bare så inspirerende at følge din blog. Jeg glæder mig til mange flere indlæg.

    1. Mange tak 🙂 Det er altid rart, når andre kan bruge det jeg laver på min blog 🙂

  2. Christina Avatar
    Christina

    Glæder mig til at prøve denne opskrift næste sommer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *