Earl grey cupcakes

Når det regner drikker jeg meget te. Og jeg er især glad for Earl Grey te. Den mørke te med en lækker fyldig smag af bergamot. Derfor har jeg lavet en opskrift på disse earl grey cupcakes. Selve kagen smager skønt af den sorte te og den krydrede bergamot. Og frostingen indeholder revet appelsinskal og chokolade, som giver et dejligt friskt modspil til den lækre kage.

earl grey cupcakes 02

Jeg synes der er stor forskel på earl grey te – og egentlig te generelt. Disse kager bliver meget bedre, hvis man køber en te af rigtig god kvalitet med masser af smag af bergamot. Jeg er meget glad for earl grey teen fra A.C. Perch’s Thehandel.

Kagerne

Det skal du brug

  • 2 dl sødmælkmælk
  • 2 spsk earl grey te eller 2 teposer
  • 125 g usaltet smør
  • 135 g sukker
  • 2 æg
  • 225 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk fint salt

Fremgangsmåde

Teblandingen

  • Bring te og sødmælk i kog – når det kun lige koger, skal det tages af varmen igen
  • Lad teblandingen trække et par timer, mens den køler af igen
  • Si teen fra mælken og mål den op – der skal være 1,5 dl tilbage. Du kan toppe op med mælk, hvis der ikke er nok

Kagerne

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur
  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig varme
  • I skål piskes smør og sukker og sukker lækkert og luftigt
  • Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt ved mellem hvert æg til massen er ensartet.
  • I en skål for sig blandes mel og bagepulver
  • Tilsæt halvdelen af melblandingen til smør/æggeblandingen – pisk kun lige til det hele er blandet sammen og er ensartet
  • Tilsæt derefter halvdelen af teblandingen – pisk til det er ensartet
  • Gentag ovenstående med det sidste af melblandingen og teblandingen
  • Dejen fyldes 2/3 op til kanten i papirforme
  • Bages ved 180 grader almindelig varme i ca. 18 minutter
  • Lad kagerne køle helt af inden, der puttes frosting på

earl grey cupcakes

earl grey cupcakes

Frosting

Det skal du bruge:

  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 spsk earl grey te eller 1 tepose earl grey
  • 1 portion swiss meringue buttercream
  • 150 g mørk chokolade
  • Revet skal af en appelsin (eller bergamot, hvis du er så heldig at kunne få fat på dem)
  • Evt. lidt flormelis
  • Evt. revet appelsinskal som pynt

Fremgangsmåde:

Teblandingen

  • Kog fløden op med earl grey teen. Tag det af varmen igen så snart det koger
  • Lad det køle ned til stuetemperatur og si tebladene fra – du skal ende ud med 1 dl teblanding. Hvis der ikke er nok kan du toppe op med fløde

Frosting

  • Alle ingredienser skal have stuetemperatur
  • Smelt chokoladen
  • Lad chokoladen køle ned til stuetemperatur inden den putter den i smørcremen – men ikke så meget, at den bliver fast igen
  • Lav en portion swiss meringue buttercream ved at følge vejledningen i opskriften
  • Pisk den afkølede, men stadig flydende chokolade ned i din swiss meringue buttercream og pisk det godt sammen – det kommer måske til at skille lidt først, men det skal nok blive ensartet. Du kan eventuelt piske en lille smule flormelis i massen. Så samler det sig lidt nemmere
  • Pisk derefter appelsinskallen og teblandingen i massen
  • Put frosting på kagerne med den ønskede tylle
  • Pynt kagerne med revet appelsinskal

 

2 comments

  1. Glædelig jul Nina jeg håber du får en dejlig dag med din familie og spok jeg glæder mig til at vi ses igen efter ferien
    K H Freja 5.c

    1. Hej søde Freja

      Mange tak for din hilsen. Jeg håber også du har en rigtig dejlig aften med din famile, får nogle gode gaver og spiser rigtig god mad.

      Kærlig hilsen Nina

Skriv et svar