Bacon cupcakes

Bacon læbepomade, bacon parfume, bacon sengetøj, bacon dit og bacon dat… Hvis man skal være smart skal man være noget med bacon. Og Cupkageriget vil gerne være smart – derfor har jeg udviklet disse bacon cupcakes. Egentlig startede projektet i sjov, men resultatet er faktisk blevet enormt LÆKKERT! Hvem havde troet det – ikke jeg ihvertfald.

Bacon cupcake

Antal: Ca. 18 kager

Kagerne:

Det skal du bruge:

  • 200 g usaltet smør
  • 100 g hvidt sukker
  • 100 g brun farin
  • 4 økologiske æg
  • 200 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 100 g kandiseret bacon – hakkes fint – ekstra til pynt

kandiseret bacon

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur
  • Put smør, sukker og brun farin i en skål og pisk det luftigt og lyst – hellere for lang tid end for kort
  • Put æggene i et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg indtil det igen, er en ensartet masse
  • Bland mel og bagepulver i en skål for sig
  • Drys en spsk af melblandingen over dine baconstykker og bland det forsigtigt rundt – det forhindrer at baconstykkerne falder til bunds mens kagerne bliver bagt
  • Tilsæt halvdelen af melblandingen til ægge/smørblandingen og pisk til det er ensartet
  • Put resten af melblandingen i og pisk til det igen er en enskartet masse
  • Vend forsigtigt baconen ned i dejen
  • Fyld formene 2/3 op
  • Bages ved 180 g ved almindelig varme i ca. 20 minutter
  • Lad kagerne køle helt ned inden du putter frosting på

Bacon cupcake

Frosting:

Det skal du bruge:

Fremgangsmåde:

  • Swiss Meringue Buttercream med ahornsirup laves ved at følge anvisningen
  • Derefter piskes 1 dl ahornsirup i – det vil gerne skille når du pisker det i, men det skal nok samle sig i den sidste ende
  • Put det på kagerne med en spatel eller en sprøjtepose

Bacon cupcake

7 comments

  1. Hej, vil rigtig gerne lave disse bacon cupcakes, men sidder og kigger opskriften igennem og kan se du mangler noget i opskriften. I forklaringen skriver du der skal salt i, men ikke hvor meget?! Og du skriver der skal brun farin i, men der står ikke hvornår det skal i?! Og frostingen, skal der så mere i, selv om det allerede er med ahornsirup??
    Jeg håber virkelig at du kan hjælpe, for har en bunke drenge der ÆÆÆÆLLLLSSSKKKEERR bacon og vil derfor lave dem til vores årlige julefrokost 🙂
    På forhånd tak – Kathrine

    1. Hej Kathrine
      Tak for dit spørgsmål… Nogen gange går det lidt for hurtigt… Jeg har en opskrift jeg bruger til flere kager, og nogen gange kopierer jeg bare vejledningen ind… Men i dette tilfælde, har jeg vist glemt at rette den til…
      Der skal ikke salt i dejen, for der er i forvejen salt i det bacon man putter i. Og det brune farin skal i sammen med sukkeret – altså smør, sukker og brun farin skal piskes luftigt… Og det er rigtigt at der skal mere ahornsirup i frostingen. Det giver den en mere intens smag af ahornsirup. Du kan også putte mælk i, hvis du ikke vil have så meget sirup i – du skal bare huske at mælken skal have stuetemperatur først…
      Hvis du har lyst, må du meget gerne lægge et billede af dine kager ind på Cupkagerigets Facebook side. Det er altid dejligt at se, at mine opskrifter bliver brugt 😀
      Hilsen Nina

      1. Mange tak for det! Vil glæde mig til at lave dem, det kan være der skal laves en prøveportion inden da 🙂 Jeg skal prøve at huske at tage et billede 🙂

  2. Det lyder som en super spændende, nem og sjov opskrift, og den skal helt sikkert prøves i næste uge 😀
    Men da jeg skal lave til en del unge, hvor mange cupcakes giver opskriften ca? 12 stk.?

    Hilsen
    Jeannie

    1. Hej Jeannie

      Mange tak for din søde kommentar 🙂 Jg glemmer nogen gange at skrive, hvor mange kager opskriften rækker til. Det retter jeg lige med det samme. Der bliver ca. 18 cupcakes ud af denne opskrift.

      God bagelyst

      Glade cupcakehilsner fra Nina

      1. Tusind tak for dit hurtige svar, nu glæder jeg mig endnu mere til at prøve opskriften!
        Fortsat god dag og weekend 🙂

        1. Hej Jeainnie

          Mange tak og i lige måde.

          Hilsen Nina

Skriv et svar