Hyldeblomst curd

Curd er engelsk og laves af smør, sukker og æg, der langsomt varmes op – det bruges på samme måde som marmelade eller syltetøj. Varmen får æggene til at tykne (curdle) massen. Man ser ofte af curd laves med citron, men det kan laves med alle mulige forskellige smagsgivere for eksempel appelsinskal, passionsfrugt og i dette tilfælde curd med hyldeblomster. Curds skal spises, da de kun kan holde sig i køleskabet i 3 uger – men hvis man gerne vil gemme sin curd i lidt længere tid, så kan man fryse den ned. Denne hyldeblomst curd har en dejlig balance mellem syre og sødme og er perfekt på en lun junidag!

hyldeblomst curd

Det skal du bruge:

  • 2 flotte hyldeblomstskærme
  • 85 g usaltet smør
  • 180 g sukker
  • 3 letpiskede æg
  • Skal og saft af 2 økologiske citroner

hyldeblomst curd

Fremgangsmåde:

  • Pil hyldeblomsterne af skærmene – det gøres lettest ved at “frisere” skærmene med en gaffel. Man kan ikke helt undgå de grønne stilke kommer med, men prøv så vidt muligt at undgå det

hyldeblomst curd

  • Put smør, sukker, æg, hyldeblomster, citronskal og citronsaft over i en skål over vandbad
  • Varm langsom op for massen
  • Når det bliver varmere begynder det langsomt at tykne
  • Bliv ved med at røre indtil massen er tyk – det kan godt tage lang tid. Det er en god ide at lave det i en metalskål, da den fordeler varmen bedre
  • Hæld den varme massen gennem en si over i en skål
  • Put din hyldeblomstcurd på skolede, atamon skyllede glas

hyldeblomst curd

Fraklip:

Jeg varmede min curd op i lidt for lang tid – det er første gang jeg forsøgte mig med at lave curd, så jeg vidste ikke hvor tyk, den skulle være. Jeg skal hilse at sige, at den stivner MEGET mere, når det bliver koldt – Så altså… Det skal ikke så tykt, som man gerne vil have at slutresultatet bliver.


Comments

3 svar til “Hyldeblomst curd”

  1. Liva Victoria Birk Kunnerup Avatar
    Liva Victoria Birk Kunnerup

    Hej Nina jeg vil bare lige høre om man kan bruge hyldeblomstsaft, istedet for skærme. Hvis man kan hvor mange mængder. Tak på forhånd. 🙂

    1. Hej Liva

      Mange tak for dit spørgsmål. Jeg har aldrig prøvet at lave det med saft, så det kan jeg desværre ikke svare på. 🙁 Min du kan eventuelt prøve at finde en opskrift på lemon curd, og erstatte citronsaften med hyldeblomstsaft, men jeg ved ikke, hvordan resultatet bliver.

      Glade kagehilsner fra Nina

  2. Hvis nu man er lidt forskrækket i forhold til rå æg og mad og sådan. Kan man så bruge pastoriserede æg? Eller bliver det varmet nok op til at det ik er et peobpro…. eller er det bare mig der er hys ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *