Rabarbermarmelade med vanilje

Rabarber og vanilje er som skabt for hinanden, så de bliver forenet i denne rabarbermarmelade med vanilje. Jeg synes at denne marmelade smager af flydende sommer og har en rigtig god balance mellem syre og sødme. Denne opskrift er en anelse flydende, da rabarber slet ikke indeholder pektin (det stof der får marmelade til at stivne og findes naturligt i mange frugter og bær), så hvis du godt kan lide at din marmelade er fast, kan du putte lidt Melatin i… Denne marmelade har jeg også brugt til mine rabarbercrumble cupcakes.

Rabarbermarmelade

[recipe-foody]

Du skal bruge:

  • 1 kg lækre friske rabarber
  • 500 g syltesukker
  • 1 vaniljestang
  • Lidt vand

Fremgangsmåde:

  • Skær dine rabarber i ca. 1 cm tykke skiver
  • Put dem i en gryde med en anelse vand i bunden – ikke mere end en halv dl – bare lige så den ikke brænder på…
  • Del vaniljestangen og skrab godterne ud
  • Smid de tomme vaniljehylstre i gryden
  • Findel vaniljekornene med lidt af syltesukkeret og put det i gryden
  • Put resten af syltesukkeret i
  • Lad det boble ved jævn varme i ca. 20 minutter – eller indtil du synes det har den rigtig konsistens
  • Put marmeladen i skoldede, atamonskyllede glas

[/recipe-foody]

Rabarbermarmelade


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *