Små rugbrødstærter med spinat, solbær og svin – resultatet af Madbloggerudfordringen#3 del 2

Denne omgang af Madbloggerudfordringen bød både på en sød og en salt del. Man kunne vælge en af dem eller begge dele. Den søde del var nem nok – min blog handler om cupcakes – altså laver jeg en cupcake… Men den salte del var en lidt større udfordring, når nu bloggens koncept er relativt snævert…

Små rugbrødstærter med spinat, solbær og svin

For lang tid siden (inden min verden bestod af eksamen, eksamen, eksamen) lavede jeg fraklip, med en lille hemmelighed… Jeg nåede aldrig dengang at tilrette opskriften, så den virkede… Men det har jeg gjort denne gang. Jeg havde nemlig en ide til en rugbrødstærte bagt i en muffinbakke. Og det virkede! Så mit bidrag til den salte del af Madbloggerudfordringen#3 er små rugbrødstærter med spinat og trevlet svinekød vendt i solbær.  Den salte ret skulle nemlig indeholde svin, bær og bladgrønt. Tærterne er toppet med en lille klat rygeost. Kødet er lilla fordi, det er blevet vendt i solbær og det giver en rigtig god smagsbalance i retten og tilføjer en lidt friskhed og syre.

Små rugbrødstærter med spinat, solbær og svin

Dette er en rigtig god Stop Spild af Mad ret. Svinekødet var noget jeg havde i fryseren fra nogle svineskanker, jeg lavede for lang tid siden. Og de små tærter er en rigtig god måde at få brugt tørt gammelt rugbrød på.

Disse små tærter er super fine, og rigtig nemme at spise. Så de vil gøre sig rigtig godt til brunch eller i madpakken.

Små rugbrødstærter med spinat, solbær og svin 219

 

Antal: 12 små tærter

Rugbrødstærtedejen

Det skal du bruge:

  • 350 g rugbrød
  • 1 æg
  • 1/2 dl olivenolie

Fremgangsmåde:

  • Smid det hele i en foodprocessor og blend det til en ensartet masse
  • Det skal have en lidt fedtet konsistens – det skal hænge sammen, hvis du maser det mellem to fingre

rugbrødstærtedej

Tærtefyldet

Det skal du bruge:

  • 75 g solbær (kan udelades)
  • 2 spsk vand
  • 150 g trevlet svinekød (Det kunne være rester fra pulled pork, eller andet langtidsstegt svinekød)
  • 75 g spinat
  • 2 æg
  • 1/2 dl mælk
  • 1 dl hytteost
  • 1 god håndfuld frist revet parmesan
  • 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk friskkværnet sort peber
  • ca. 100 g rygeost

Fremgangsmåde:

  • Put solbær og vand i en lille gryde og varm det op ved lav varme – når solbærrene begynder at springe, og der kommer saft ud, skal de mases med en ske – hvis du ikke vil have solbær i dine tærter, skal du bare springe disse to trin over og putte kødet direkte i æggemassen
  • Put det trevlede svinekød ned til solbærrene og rør godt rundt, så kødet får en smuk lilla farve – når det er blandet godt rundt, tages det af varmen igen

Svinekøre med solbær

  • Skyl spinat og hak det groft
  • I en skål piskes æg, mælk, hytteost, parmesan, salt og peber godt sammen
  • Bland spinat og svinekød i æggemassen og rør godt rundt

Sådan samles tærterne

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme
  • Find muffinbakken frem og smør alle hullerne med lidt olie eller brug Amas bagespray
  • Tag en lille klump af rugbrødstærtedejen og put det ned i et af hullerne. Mas det godt fast i et tyndt lag – sørg for at der ikke er huller i… Hvis du synes det er lidt for fedtet, kan du have en skål med vend ved siden af, som du kan dyppe fingrene i – der skulle gerne blive 12 tærter

Rugbrødstærtedej

  • Put de tomme rugbrødstærter i ovnen og bag dem i 15 minutter
  • Når dejen har bagt tages de ud igen og fyldet puttes i
  • Top alle tærterne af med en lille klat rygeost

Små rugbrødstærter med spinat, solbær og svin

  • Bag tærterne i 25 minutter ved 200 grader almindelig varme
  • Tag tærterne ud af ovnen igen og lad dem sætte sig i 5 minutter
  • Tag forsigtigt tærterne ud af formen – hvis de sidder fast, kan du løsne dem i siderne med en kniv og bruge kniven til at “vippe” dem op ad formen
  • Lad tærterne køle af på en bagerist

Små rugbrødstærter med spinat, solbær og svin

  • Spis dem med det samme eller put dem i fryseren. De kan med fordel lunes en lille smule inden de serveres

 

Skriv et svar