Jeg har lavet endnu en opskrift på bagt grød… Og endnu en gang er det morgenmad man kan spise på farten som giver en god start på dagen med masser af kostfibre. Denne gang er det med boghvedegryn og de smager helt vildt godt… Som min mand siger, så ville man sagtens kunne servere disse som dessert med en klat creme fraiche til. Men der er ikke den mindste smule sukker i… Denne opskrift på bagt er udelukkende sødet med banan og dadler.
Antal: 12 stk.
Det skal du bruge:
- 2 moste bananer
- 1 dl finthakkede dadler
- 2 dl mælk
- 2 dl + 1 dl boghvedegryn
- 1 dl finthakkede mandler
- 1 dl solsikkerkerner
- 1 knsp salt
- 2 æg
- 2 spsk psyllium frøskaller
Fremgangsmåde:
- Rør 2 dl baghvedegryn, finthakkede dadler, mælk og bananmos sammen i en skål og sæt det i køleskabet i mindst tre timer – så trækker grynene væsken til sig og det bliver til en grødet masse
- Tag grøden ud ad køleskabet igen og tænd ovnen på 180 grader almindelig varme
- Put de fint hakkede mandler og solsikkekerner ned i skålen. Rør godt rundt så det hele bliver godt fordelt
- Tag en ny skål frem og put æggene deri. Pisk dem til de skummer og er blevet lidt mere luftige…
- Vend æggene ned i grøden
- Rør derefter psyllium frøskaller og 1 dl baghvedegryn ned i grøden
- Put grøden i silikone forme – fyld dem helt op. Jeg synes formene fra Mette Blomsterberg er rigtig gode, for bakken er stivet af i kanterne, og så er det nemmere at få den ind og ud ad ovnen
- Bag dem i ca. 45 minutter til de er gyldne og du kan stikke en strikkepind/kødnål ned i grøden og den kommer ren ud.
- Smid dem i fryderen og tag en op aftenen før. Så har du nemlig hurtig morgenmad på farten! Eller tag en med i madpakken og find den frem, når du er lækkersulten!
Skriv et svar