Rundt omkring de danske kyster kan man lige nu finde masser af havtorn – de smukke orange bær er nemlig i sæson. De står i buske og krat og er spækkede med de smukke gule bær. Dette enormt hypede bær bliver kaldt for norden citron. Og med god grund, for de er meget syrlige! Planterne har smalle, spidse, grågrønne blade og ligner noget der burde bo på en sydhavsø… Indtil denne sommer, havde jeg aldrig før set havtorn – jeg troede faktisk at det var træer. Men da jeg fik øje på dem ved stranden, var jeg ikke i tvivl.
De små fine bær er desværre lidt besværlige at få fat på. De sidder i kæmpe klaser på grenene tæt omkranset at blade og store onde torne. Tornene kan være lidt svære at spotte fordi de bliver skjult af blade og bær. AV! Derfor er de ret besværlige at plukke. Den nemmeste måde at plukke dem på, at er klippe hele grene af planten – smide de hele grene i fryseren – derefter kan man banke bærene af. Så kan man putte bærene i fryseren igen eller lave noget af dem.
Havtorn er et rigtig superbær! Det indeholder nemlig masser af C-vitamin – i et lillebitte bær er det lige som meget C-vitamin som i en hel appelsin. Derudover indeholder de også A-vitamin og E-vitamin og essentielle fedtsyrer. Kort og godt, er de proppede med sundhed! Så tag en langærmet bluse på, find en god saks og kast dig ud i landskabet og pluk en masse havtorn!
Skriv et svar