Gulerodscupcakes

Jeg forsøgte at lave min egen opskrift på gulerodscupcakes. De smagte godt, men konsistensen var ikke lige i skabet… Derfor måtte jeg finde ud af noget andet… Selvom jeg rigtig godt kan lide at udvikle mine egne opskrifter, må jeg også nogen gange indse, at jeg må bruge det der virker. Jeg fandt en opskrift på gulerodskage fra Paula Deen, der bliver kaldt for “The Queen of Southern Cooking“. Så hun må vide noget om, hvordan man laver en rigtig lækker gulerodskage. Og det gjorde hun også… Så jeg har tyvstjålet hendes opskrift på Grandma Heirs carrot cake, halveret den og rettet den en smule til. Jeg har blandt andet brugt olivenolie i stedet for smagsneutral olie, og jeg synes det giver en rigtig god smagsdybde i kagen. Disse gulerodscupcakes er super luftige og fugtige og så er de meget nemme at lave – MUMS! Og kombineret med den syrlige cream cheese frosting, er den helt perfekt!

Gulerodscupcakes fra Cupkageriget

Forrige torsdag havde min mand fødselsdag. Og som alle andre 34 årige børn, skulle han selvfølgelig have kage med i børneha… Nåååår nej… Arbejde selvfølgelig… Det blev til 60 gulerodscupcakes, og det blev han vist MEGET populær på. Jeg havde til formålet indkøbt nogen specielle cupcakeæsker. Så blev de lidt nemmere at transportere…

cupcakes_fødselsdag

Det skal du bruge:

  • 150 g hvedemel
  • 180 g brun farin
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 2 æg
  • 1,75 dl olivenolie (kan erstattes med almindelig vegetabilsk olie)
  • 250 g fintrevet gulerod (ca. 3 store gulerødder)
  • 100 g finthakkede pecannødder (kan erstattes med andre nødder)

Gulerodscupcakes fra Cupkageriget

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig varme
  • Put mel, brun farin, natron, kanel og salt i en skål – brug et piskeris til at røre rundt i det, så det hele bliver jævnt fordelt
  • Put æg og olie i skålen og rør godt rundt – det virker måske nu som en ret tung og fast dej, men det hjælper, når gulerødderne kommer i – så fortvivl ej!
  • Put finthakkede nødder og fintrevet gulerod ned i skålen og rør godt rundt
  • Fyld formene 2/3 op
  • Bages ved 180 grader almindelig varme i ca. 18 minutter
  • BUM! Det var så den opskrift… De er altså virkelig nemme at lave…
  • Tag kagerne ud og lad dem køle helt af inden du putter frosting på

Gulerodscupcakes fra Cupkageriget

Frosting

 Det skal du bruge:

Fremgangsmåde:

  • Følg vejledningen for opskriften
  • Pisk til sidst skallen fra citronen i frostingen
  • Sprøjt frosting ud på kagerne med den ønskede tylle – jeg har brugt en stor åben, rund tylle
  • Pynt kagerne med en enkelt pecannød

Gulerodscupcakes fra Cupkageriget

2 comments

  1. Hvor mange cupcakes bliver der af opskriften ? 🙂

    1. Hej Kathrine

      Mange tak for dit spørgsmål. Opskriften rækker til ca. 18 cupcakes.

      God bagelyst 😀

      Venlig hilsen Nina

Skriv et svar