Denne marmelade laver jeg hvert efterår. Den har en dejlig smag fra de syrlige æbler og den krydrede kanel. Og ikke nok med at det smager godt, så er det super nemt at lave.
Når jeg skræller mange æbler bruger jeg som regel skrællerne og kernehus til at lave gele af. Der er jo ikke nogen grund til at smide noget ud, som man kan få lækker mad ud af (Opskriften på gele kommer en af de nærmeste dage)
Det skal du bruge:
- 1 kg blandede æble – gerne nogle der er lidt sure, da det giver en bedre smag i marmeladen
- 0,5 dl vand
- 500 g syltesukker
- 1 tsk kanel
- Saften af en halv citron
Fremgangsmåde:
- Skræld æblerne – hvis du gerne vil bruge skræller og kernehus til at lave gele med, så husk at sætte det til side i stedet for at smide det ud
- Skær æblerne i små tern og put halvdelen – altså 500 g – ned i gryden sammen med 0,5 dl vand
- Lad æblerne koge ud, så de bliver til mos
- Put syltesukker, citronsaft og den anden halvdel af æblestykkerne ned i gryden
- Lad det koge op, og kog det i et par minutter
- Fjern skummet med en ske
- Put kanelen ned i gryden og lad det koge i endnu et par minutter
- Skum af
- Hæld marmeladen over på skoldede, Atamon skyllede glas
Skriv et svar