I sæson nu: Hasselnødder

Sæson: september – oktober

hasselnødder 001

Rundt omkring kan man lige nu plukke friske hasselnødder. Og den smager HELT anerledes end tørrede hasselnøddes. Men de kan desværre ikke købes i de danske supermarkeder som friske – de kommer først frem til jul i en tørret version. Vi har netop tradition fra at spise nødder til jul, men det har altid undret mig – for det er jo ikke der de er friske… På Food Festival lavede vi en salat i vores workshop, hvor vi blandt andet brugte friske hasselnødder og mange af gæsterne havde aldrig set friske hasselnødder før. Og det er en skam, for det er virkelig en delikat spise. Jeg købte mine hasselnødder hos Westergaards Planteskole. De har rigtig mange dejlige træer og buske – når jeg får en have en dag, skal jeg helt sikkert besøge dem igen…

hasselnødder 004

De tørrede hasselnødder (denstående billede) er mere bitre hvorimod at de friske hasselnødder (ovenstående billede) er sødere og har en næsten cremet konsistens og som man kan se på billederne er der også meget stor synsmæssig forskel. Jeg vil helt sikkert kaste mig ud i at lave nutella og de skal helt sikkert også bruges i en cupcake – hvordan ved jeg ikke helt endnu

hasselnødder 003

Hvis du gerne ville gemme og tørre dine friske hasselnødder, skal du pille “frakkerne” af dem først – altså de grønne blade der omgiver nødden. De skal have luft, når de tørrer, derfor kan man altså ikke bare smide dem i en spand… Det er derfor en god ide at putte dem i en sok eller et net.

hasselnødder 002

Og kig dem allesammen igennem, for larverne kan også rigtig godt lide hasselnødder…

Hasselnødder

Skriv et svar