En af de nemmeste måder at lave karamel på, er at lave karamel af kondenseret mælk. Man sal bare koge en dåse (ja hele dåsen, og den skal ikke åbnes) i 4 timer i en gryde med vand. Man får en meget lækker og fløjsblød karamel ud af det i den sidste ende. Det tager lang tid, og man skal lige kigge til det en gang i mellem, men det er virkelig nemt.
Det skal du bruge:
- 1 dåse kondenseret mælk
Fremgangsmåde:
- I en stor gryde sættes dåsen med kondenseret mælk, (eller flere, hvis man gerne vil have MASSER af karamel – kogetiden er den samme) en karaklud under dåsen og koldt vand – vandet skal dække dåsen helt.
- Vandet bringes i kog, og når det koger sættes en timer på 4 timer – man kan også nøjes med at koge det i tre timer, men 4 timer giver en mørkere og mere – synes jeg – smagfuld karamel
- Vandet vil jo fordampe undervejs, så der er en god ide at have en elkedel med kogt vand klar, så man hele tiden kan toppe op. Vandet skal altid stå højere end dåsen og altså dække det helt
- Når det har kogt i 4 timer tages gryden af varmen. Lad den stå med dåsen i i 30 minutter
- Efter de 30 minutter tages dåsen op og skal køle i yderligere 30 minutter
- Dåsen åbnes og den smækker lækre karamel kommer til syne!
Skriv et svar