Min mormor døde da jeg var 6 år gammel. Så jeg lærte hende desværre aldrig rigtig at kende… Hun hed egentlig Ellen Margrethe, men hun blev altid kaldt Tulle. Jeg kan huske få ting om hende… For eksempel at hun ikke kunne lide fyrværkeri. Eller når der blev hældt vin op til hende sagde hun “Uh det’ for møj! Det’ for møj!” Selvom min mormor havde tre børn og en mand der arbejde, fik hun alligevel en uddannelse som økonoma. Og jeg har altid synes at det var uendeligt sejt at hun gik imod i sin tid og fik en uddannelse og et job. Hun knoklede for at få sin uddannelse og hun knoklede for at lære det hun skulle. Så jeg har altid set meget op til hende og det hun opnåede.
Min mormor arbejdede i et institutionskøkken, hvor det var hende, der ledede slagets gang. Derfor havde hun en opskriftbog fuld af håndskrevne opskriften hun havde samlet sammen i årenes løb.
Jeg kan få lang tid til at kigge bogen igennem. Hun lavede mad til mange mennesker så derfor er nogen af opskrifterne også også enormt store. Og så var det dengang man brugte MARGARINE! Smør blev kun brugt, når det skulle være ekstra fint – for eksempel til jul… Hun har skrevet kommentarer flere steder til opskrifterne. Og det var ikke alle hun synes lige godt om…
Andre opskrifter synes hun tilgengæld rigtig godt om…
Jeg har bagt julekager i mange år. Men det er først de to sidste år, jeg har brugt min mormors opskrifter. De andre år, har jeg fundet opskrifter på nettet, som jeg synes så spændende ud. Så jeg er rigtig glad for at jeg kan lave min mormors mad. Alle disse opskrifter kunne sagtens være gået tabt, men det er de heldigvis ikke. Jeg tror dog desværre ofte at disse gamle opskrifter går tabt, for det er så nemt at finde opskrifter på nettet og i kogebøger, så jeg tror ikke at man i samme grad værner om de gamle familieopskrifter. Jeg er ihvertfald rigtig glad for at jeg har fået min mormors bog. For så kan jeg lave julekager, som hun lavede dem…
Skriv et svar