Denne ChokoChok cupcake indeholder MASSER chokolade. Opskriften på selve kagen har jeg fra Cupcake Project og er “den ultimative chokolade cupcake”. De lever virkelig op til deres navn. Jeg har puttet flere forskellige typer af chokolade ganache på. Man kan selv lege med smagskombinationer, og putte forskellige smagsgivere i de forskellige typer af ganache. For eksempel likør, citrusskal, citrussaft eller noget andet, men synes kunne være lækkert.
Der er genveje tidsidst i opskriften
Kagerne
Det skal du bruge:
- 50 g chokolade
- 60 g usaltet smør
- 210 g sukker
- 2 æg
- 2 æggeblommer
- 1 dl + 2 spsk vegetabilsk olie
- 2 tsk vanilje ekstrakt
- 70 ml creme fraiche
- 140 g mel
- 1/2 tsk fint salt
- 1/2 tsk natron
- 1 dl kakao (ikke Nesquick eller noget i den dur – rigtig kakao)
- 1 dl vand
Fremgangsmåde:
- Alle ingredienserne skal have stuetemperatur
- Hak chokoladen groft og smelt det over vandbad – når det er smeltet tages der er varmen. Det skal blandes med smørret lidt senere, men det skal køle lidt først. Hvis man er utålmodig, kan man putte det over i en ny skål – så går det lidt hurtigere
- Bland sukker og smør godt sammen – det skal have lidt samme konsistens som vådt sand
- Hæld den nedkølede chokolade ned i sukker/smør blandingen og bland det godt
- Æggene piskes i et ad gangen, indtil det er en ensartet masse
- Gør det samme med æggeblommerne
- Pisk olie, creme fraice og vaniljeekstrakt i – pisk hele tiden til det er en ensartet masse – hverken mere eller mindre
- I en ny skål sies alle de tørre ingredienser sammen – det vil sige mel, salt, natron og kakao
- Melblandingen piskes i lidt ad gangen
- Derefter piskes vandet i (husk at det også skal have stuetemperatur)
- Fyld muffinformene 2/3 op
- Bages ved 180 grade almindelig varme i ca. 18 minutter
- Lad kagerne køle helt ned inden du pynter dem
Frosting og fyld
Lys chokolade ganache
- 100 g lys chokolade
- 0,5 dl piskefløde
Hvid chokolade ganache
- 200 g hvid chokolade
- 1,25 dl piskefløde
Mørk chokolade ganache
- 300 g mørk chokolade
- 3 dl piskefløde
Sådan gør du:
- Fremgangsmåden er den samme for alle tre typer – det er nemmest at varme fløden ad tre forskellige omgange
- Hak chokoladen fint og put den i en skål
- Varm fløden op i en gryde – den skal bare lige koge
- Hæld fløden over chokoladen mens du pisker
- Lad chokoladen køle ned til stuetemperatur – sæt den eventuelt i køleskabet et par timer
Sådan samles kagerne
- Skær et lille hul i alle kagerne
- Fyld hullet op med den lyse chokolade ganache
- Pisk den hvide chokolade ganache – pas på den ikke skiller. Min er skilt en smule. Altså den kan stadig spises og smage godt, men konsistensen er ikke nær så god, og det ser ikke så pænt ud…
- Sprøjt den hvide ganache ud på kagerne med en lille tylle – kun lige på midten – der skal nemlig mere chokolade på!
- Pisk den mørke chokolade ganache, så den bliver lækker, let og luftig – pas igen på, at den ikke skiller
- Sprøjt den mørke ganache ud på kagerne – der må gerne komme rigtig meget på!
Sådan kan du snyde:
- I stedet for at lave lys chokolade ganache til at putte ned i kagerne, kan man købe chokoladesovs til is, og putte i
Skriv et svar