Om mig og om Cupkageriget

Nina Cupkageriget

Mit navn er Nina, og jeg er kvinden bag Cupkageriget. Jeg er bosat i Aarhus og jeg ÆÆÆÆLSKER cupcakes.

Jeg er netop blevet færdiguddannet som lærer med blandt andet madkundskab som linjefag – et fag jeg brænder virkelig meget for. Jeg er autodidakt og har altså ikke nogen uddannelse i at bage. Men jeg har en brændende interesse for det, og jeg læser mange bøger om videnskaben bag – altså eksempelvis om, hvordan hævemidler virker, eller hvad der sker, når æggehvider bliver til marengs. Derfor kommer bloggen også til at handle om det.

Jeg elsker at bage og jeg elsker især at bage cupcakes. Jeg synes at disse små kager er den perfekte mundfuld af smag. De har en idel størrelse til en person og er en dejlig blanding af fløjsblød frosting og og saftig kage. Jeg lader mig ofte inspirere af almindelige kager så som jordbærtærte, rabarber crumble eller brunkager, og så forsøger jeg at omdanne og redesigne disse til en cupcake. Det er altså kendte smage i en helt ny form.

Cupcakes har desværre et lidt blakket ry… Ofte bliver der nemlig fokuseret på udseende frem for smagen. Det bliver der ikke på denne blog. Den handler derfor ikke om, hvordan man kan bruge fondant til at pynte kager. Der er nemlig slet ikke fondant på mine kager, for jeg synes ærlig talt ikke at det smage særlig godt… Derimod kan man finde masser af opskrifter, der er afprøvet og gennemtestet af mig. Og man kan finde kager, der fokuserer på forskellige konstistenser, smag, masser af smag og masser af god SMAG!

Jeg forsøger at bage med de ting, der er i sæson. Derfor vil mange indlæg også handle om netop det – altså, hvad der er i sæson lige nu. Jeg kan bedst lide at lave alt til kagerne selv. Jeg forsøger at bruge råvarer frem for ingredienser. Derfor vil der også være mange opskrifter på saft, sirup og marmelade.

Jeg håber du kan bruge min lille blog. Jeg forsøger at gøre opskrifterne så tilgængelige og overskuelige som muligt, men hvis der er noget, der er uklart, svarer jeg altid gerne på spørgsmål.

Jeg kan kontaktes på kontakt@cupkageriget.dk

Skriv et svar