My Cupcake Dream i Aarhus – anmeldelse

OBS: Butikken er lukket

D. 8. august slog My Cupcake Dream dørene op i Aarhus. ENDELIG findes der en cafe i Aarhus – min hjemby – der kun sælger cupcakes. YES! Så jeg slog et smut forbi, for selvfølgelig skulle jeg da smage disse cupcakes… Så her kommer en lille anmeldelse af My Cupcake Dream.
Den lille cafe er rigtig fin – jeg har næsten lyst til at kalde den “nuttet”. Der er lys og luft fine små cafeborde og stole. Et rigtig fint sted. Man kan se billeder af stedet på deres Facebook side. Jeg blev ekspederet af en meget sød og imødekommende pige og fik en rigtig fin service.
Når man bestiller sin kage, kan man vælge mellem cream cheese frosting og marengsfroting, og man får sine kager i en rigtig fin lille æske.

anmeldelse my cupcakes dream 077

Bageriet har opkaldt deres cupcakes efter forskellige byer. Jeg bestilte fire forskellige cupcakes og det kostede 110 kroner. Set i bakspejlet, ville jeg gerne have bestilt nogle lidt mere varierede kager, da tre ud af fire kager var baseret på chokolade. De har nemlig andre forskellige kager med blandt andet, kokos, citron eller karamel. Men det må blive en anden god gang…

Jeg synes at kagerne var virkelig fint pyntede og meget feminine med deres pastelfarvede frosting, glimmer og fine krymmel.

London – med chokolade og pebermynte (Marengsfrosting)

Det første der slog mig, da jeg åbnede æsken med kagerne var den dejlige duft af pebermynte og chokolade. Det tegnede rigtig godt. Selve kagen havde en rigtig god smag af chokolade og pebermynte. Men den var en smule tung efter min smag, og havde ikke den der løse, krumme-agtige struktur, som jeg synes en rigtig god kage skal have.

my cupckaes dream anmeldelse london

New York – med chokolade og Oreos (Cream Cheese frosting)

I bunden af kagen var der indbagt en Oreo – en super god ide. Igen synes jeg at kagen var lidt for tung efter min mening, men igen en rigtig lækker smag af chokolade. Og den Cream cheese frosting, der var ovenpå var rigtig lækker og luftig.

my cupckaes dream anmeldelse  new york

Aarhus –  med marcipan og bær (Cream Cheese frosting)

Aarhuskagen havde en rigtig dejlig syrlighed fra bærene, som stod rigtig god til den søde marcipan – igen, var kagen en anelse tung i teksturen. Den let syrlige Cream Cheese frosting passede rigtig godt til denne kage og komplementerede de syrlige bær rigtig godt.

my cupckaes dream anmeldelse aarhus

Limited Edition – Chokolade med skumfiduser (Marengsfrosting)

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstod denne kage. Der var skumfiduser ovenpå som pynt, men jeg kunne slet ikke finde dem i selve kagen. Derfor var resultatet en lidt tung kage med en rigtig lækker smag af chokolade og en sød marengsfrosting.

my cupckaes dream anmeldelse skumfidus

Jeg tror at det var den samme dej, der blev brugt til alle tre chokoladekager, og så var der puttet lidt ekstra smag i til de enkelte variationer, hvilket jeg tænker er meget fornuftigt set fra et produktionsperspektiv. Ligeledes tror jeg det var den samme frosting, i forskellige farver. Jeg kan sagtens forstå, at det letter produktionen af disse kager, kun at lave to forskellige slags frosting, men jeg synes det er lidt ærgerligt, ikke at bruge frosting som en ekstra smagsgiver til kagen.

Alt i alt, synes jeg at kagerne var gode. De var lækkert saftige og havde en god smag af henholdsvis chokolade og bær/marcipan, men jeg synes de var lidt for søde og lidt for tunge og tætte i teksturen efter min smag. Jeg kunne knap spise en kage, og jeg er trods alt efterhånden er garvet cupkage-spiser! Så næste gang man er i Frederiksgade, skulle man da være et skarn, hvis man ikke lige smuttede forbi My Cupcake Dream og fik en lille cupcake.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *