Æble timian gele af umodne æbler

For et par dage siden plukkede jeg nogle umodne æbler. De skal bruges til at lave gelé af. Jeg bruger særligt denne gelé til efteråret som surt/sødt til maden og til at smage sovsen til med. Jeg synes det har en dejlig dyb smag af det sure fra æblerne, det søde fra sukkeret og det bitre fra timianen. Denne opskrift kan også laves uden timian – så får man bare en fin gele med en dejlig smag af æble. Jeg har også lavet en portion med chili.

Har du ikke mulighed for at skaffe umodne æbler, kan du bruge æbleskræller og følge samme opskrift, jeg har lavet til min æblegele med vanilje og kanel

Æble gele med timian Continue reading “Æble timian gele af umodne æbler”

Jordbær hyldeblomst marmelade

Endnu en gang finder jordbær og hyldeblomsterne sammen og skaber sød harmoni. Denne jordbær hyldeblomst marmelade laver jeg hver sommer Så finder jeg den frem, når jeg har brug for en lille smule sommer, når vinden rusker i de bladløse træer. Da jeg handlede ind havde jeg taget fejl af almindelig økologisk sukker og økologisk syltesukker. Det resulterede i en MEGET tynd marmelade. Nu er opskriften rette til og min marmelade er blevet kogt op igen, så derfor har jeg nu en lækker marmelade, der ikke løber ned ad brødet…

Jordbær hyldeblomst marmelade Continue reading “Jordbær hyldeblomst marmelade”

Hyldeblomst curd

Curd er engelsk og laves af smør, sukker og æg, der langsomt varmes op – det bruges på samme måde som marmelade eller syltetøj. Varmen får æggene til at tykne (curdle) massen. Man ser ofte af curd laves med citron, men det kan laves med alle mulige forskellige smagsgivere for eksempel appelsinskal, passionsfrugt og i dette tilfælde curd med hyldeblomster. Curds skal spises, da de kun kan holde sig i køleskabet i 3 uger – men hvis man gerne vil gemme sin curd i lidt længere tid, så kan man fryse den ned. Denne hyldeblomst curd har en dejlig balance mellem syre og sødme og er perfekt på en lun junidag!

hyldeblomst curd Continue reading “Hyldeblomst curd”

Hybenrose saft

Dette indlæg skulle egentlig have heddet hybenrose sirup. For det var det, jeg gik i gang med at lave. Men den mixtur jeg har lavet er meget tynd, så jeg kalder det saft i stedet for. Jeg har fundet opskriften på hybenrose sirup hos Timm Vladimir. Jeg havde dog ikke læst opskriften ordentligt igennem og kom til at lave fejl. Resultatet blev dog rigtig godt, så har er min udgave af hybenrose-sirups-saft. Det får den mest fantastiske pink farve.

Hybenrose saft Continue reading “Hybenrose saft”

Hyldeblomstsaft

Denne opskrift har jeg fundet hos Camilla Plum, og det er den bedste opskrift på hyldeblomstsaft, jeg har prøvet. Denne opskrift på hyldeblomstsaft har en helt perfekt blanding mellem den fine smag af hyldeblomsterne og balancen mellem det sure og det søde.

hyldeblomstsaft Continue reading “Hyldeblomstsaft”

Hindbærmarmelade

Min veninde har fødselsdag d. 22. juni. I den forbindelse har hun spurgt om jeg ville bage cupcakes til hende og hendes familie. Og det gør jeg da gerne! Hendes yndlingskage er hindbærsnitte (og banankage og krydderkage, men det er, som hun selv sagde, ALT for nemt). Det bliver en svær udfordring, men jeg kaster mig hovedkulds ud i det…
Til disse kager skal jeg bruge hindbærmarmelade – og den laver jeg naturligvis selv.
Jeg er ikke selv så stor fan af hindbærsnitter, for jeg synes de er alt for søde. Så jeg holder sukkerindholdet nede i denne marmelade for at beholde hindbærenes naturlige friske syre.
Jeg bruger frosne hindbær, da friske hindbær endnu ikke er i sæson herhjemme. Og jeg synes de friske man kan købe er aaaaalt for dyre. Og så synes jeg det er lidt ærgerligt at bruge det fine, friske, lille delikate bær til marmelade, da det koger helt ud…
Denne portion er forholdsvis stor, så hvis du ikke vil bruge marmeladen ellers, kan du lave en mindre portion. Forholdet er 1 del syltesukker og 4 dele hindbær.

Hindbærmarmelade Continue reading “Hindbærmarmelade”

Rabarbermarmelade med vanilje

Rabarber og vanilje er som skabt for hinanden, så de bliver forenet i denne rabarbermarmelade med vanilje. Jeg synes at denne marmelade smager af flydende sommer og har en rigtig god balance mellem syre og sødme. Denne opskrift er en anelse flydende, da rabarber slet ikke indeholder pektin (det stof der får marmelade til at stivne og findes naturligt i mange frugter og bær), så hvis du godt kan lide at din marmelade er fast, kan du putte lidt Melatin i… Denne marmelade har jeg også brugt til mine rabarbercrumble cupcakes.

Rabarbermarmelade

Du skal bruge:

  • 1 kg lækre friske rabarber
  • 500 g syltesukker
  • 1 vaniljestang
  • Lidt vand

Fremgangsmåde:

  • Skær dine rabarber i ca. 1 cm tykke skiver
  • Put dem i en gryde med en anelse vand i bunden – ikke mere end en halv dl – bare lige så den ikke brænder på…
  • Del vaniljestangen og skrab godterne ud
  • Smid de tomme vaniljehylstre i gryden
  • Findel vaniljekornene med lidt af syltesukkeret og put det i gryden
  • Put resten af syltesukkeret i
  • Lad det boble ved jævn varme i ca. 20 minutter – eller indtil du synes det har den rigtig konsistens
  • Put marmeladen i skoldede, atamonskyllede glas

Rabarbermarmelade