Opskriften på selve kagen fandt jeg faktisk bag på en pose med frosne brombær for mange år siden. Jeg bruger den stadig og jeg synes den er virkelig god. Jeg har naturligvis peppet den lidt op, så den gik fra at være muffin til at være cupcake. Smagen af de friske brombær går rigtig godt sammen med den tunge mørke chokolade og gør disse brombær cupcakes til en himmelsk mundfuld!

Brombær cupcake

Kagerne

Det skal du bruge:

  • 125 g sukker
  • 100 g usaltet smør
  • 2 æg
  • 100 g grahamsmel
  • 100 g hvedemel
  • 1 knsp salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl piskefløde
  • 50 gram mørk chokolade
  • 150 g brombær

Cupcakes med brombær

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur
  • Smør og sukker piskes lyst og luftigt – jeg har sagt det før, men man kan ikke piske det for meget
  • Pisk æggene i et ad gangen
  • I en skål for sig selv blandes hvedemel, grahamsmel, salt og bagepulver
  • Derefter piskes halvdelen af melblandingen i æggeblandingen – der skal kun lige piskes til det er blandet sammen
  • Pisk derefter haldelen af fløden i dejen – kun lige til det hele er blandet sammen
  • Gentag ovenstående med det sidste af melblandingen og det sidste af fløden
  • Hak chokoladen groft – det er så lækkert med store stykker af chokolade i kage… MUMS!
  • Herefter vendes chokoladen i dejen
  • Til sidst vendes de lækre, smækre brombær i dejen – MEGET forsigtigt
  • Fyld formene 2/3 op
  • Bages ved 180 grader almindelig varme i ca. 22 minutter
  • Lad kagerne køle helt af inden du putter frosting på

Brombær cupcakes opskrift

Frosting

Det skal du bruge:

Fremgansgmåde:

  • Lav 1 portion Swiss Meringue Buttercream
  • Pisk 1 dl brombærsaft i smørcremen – først kommer det til at se ud som om det skiller, men hav tålmodighed… Den skal nok blive rigtig lækker
  • Hvis du ikke vil lave brombærsaft selv, tror jeg også at det vil smage rigtig godt med ribssaft
  • Sprøjt frosting på kagerne med den ønskede tylle – Jeg synes at farven var så fin og sart, så det passede perfekt til en rose. Der er en rigtig fin vejledning til at sprøjte frosting ud som roser hos Copenhagen Cakes

Brombær cupcakes


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *