Min nye bedste ven

I går fik jeg min nye bedste ven hjem. Nemlig min Kenwood Titanium Major KMM020. Og hold da op et BÆST af en maskine. Nu når jeg er begyndt at bage meget mere kage, måtte jeg indse at min håndmixer og min mormors gamle Kenwood fra 70’erne nok ikke kunne klare skærene længere.

KMM020

I morgen skal jeg både bage hindbærsnitte cupcakes til min venindes fødselsdag, og så giver jeg mig i kast med jordbærtærte cupcakes. Hvis alt går som det skal i bageprocessen, kommer opskriften på bloggen i løbet af weekenden. Jeg glæder mig til at min nye bedste ven rigtig kan vise, hvad den kan!

KMM020 med tilbehør

*Billeder af Kenwood Titanium Major KMM020 fundet hos Kenwood

Men fordi jeg har fået en ny bedste ven, må jeg desværre sig farvel til en gammel pålidelig, men træt ven. Nemlig min mormors gamle køkkenmaskine. Den er ældre end jeg er, og den virker stadig. Men den er ved at være træt, så den kommer på pension i et stort køkken, hvor dan skal være sammen med alle de andre gamle køkkenmaskiner. Så kan de hygge sig sammen og snakke om gamle dage, dengang da mor gik hjemme og lavede mad hele dagen og maskinerne rigtig kunne vise, hvad de kunne.

Mormors Kenwwod

Mormors Kenwwod

 

Mormors Kenwwod

Mormors Kenwwod

Farvel gamle Kenwood – jeg vil aldrig glemme den tid, du hjalp mig i køkkenet…

Mormors Kenwwod


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *